onsdag den 10. september 2014

Rasmus Knudsens Vej giver trafikale udfordringer

Af Kimmie og Emily, 10. klassen, Erhvervsskolen
Hver dag færdes ca. 400 elever på Rasmus Knudsens vej, og det giver mange trafikale udfordringer for elever og bilister.
Rasmus Knudsens Vej er fyldt med gående elever der kommer fra bussen og går mod skolerne på Rasmus Knudsens Vej. Kommunen har fået en række henvendelser fra skoler samt beboer i området ved Rasmus Knudsens vej omkring trafikale problemer. Det er primært elevernes adfærd, som er at færdes midt på vejen og at unge elever som kører lidt for hurtigt. Flere elever går midt ude på vejen med musik i ørene og en smøg i munden, så det vil sige at eleverne er uopmærksomme i trafikken, og det bekymrer beboerne på Rasmus Knudsens vej. Der er ca. 400 elever på Helsingørs erhvervsskole, som vandrer til skole hver morgen, og det giver store trafikale problemer.

Idéen med dette projekt er at få bilerne væk fra vejen, og få flere unge til at cykle eller gå til skole, da flere undersøgelser viser at unge arbejder bedre i skolen, hvis de har dyrket motion inden undervisningen, udover det vil det også mindske trafikken på Rasmus Knudsen Vej.

 
I denne uge fremgår det stærkt at vi skal finde en løsning for at mindske problemet. Flere klasser mener at der skal laves fortov til de gående så de ikke færdes midt på vejen. Det er kun en af de idéer som nogle af klasserne har fundet ud af.
Kommunen har afsat et rammebeløb på 500.000 Kr. til dette projekt. COWI skal stå for planlægning, økonomistyring og gennemførelsen.
Cowi er en rådgivningsvirksomhed i Nordeuropa, der arbejder med samfunds-økonomi, miljø og ingeniørteknik i over hele verden. COWI har 13 hovedkontorer i Danmark. Udover det har COWI projekt-kontorer og afdelinger i 35 lande fordelt i Asien, Mellemøsten, Afrika, Nordamerika og Europa. COWI har på verdensplan ca. 6.000 medarbejdere, hvor de 2400 af dem har base i Danmark, og beskæftiger blandt andet biologer, geologer, ingeniører, land-inspektører, økonomer, arkitekter og sociologer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar