onsdag den 10. september 2014

En halv million brugt på skoleprojekt

Af 10. klasse, Erhvervsskolen
Helsingør kommune har valgt at investere 500.000 kroner til goodmove, som er et projekt Helsingør Kommune har valgt at udføre. Dette projekt gælder for hele Erhvervsskolen og Øresund. Jerk W. Langer holdt et foredrag for de unge studerende på Rasmus Knudsens vej. Dette gav eleverne et klart indblik om trafikugen eller bedre kendt som ”Goodmove”.  

Goodmove tager udgangspunkt i sikkerheden på Rasmus knudsens vej. Bl.a. beboerne har klaget en del over problemer på vejen med de unge. Dette gør, at Helsingør Kommune har valgt at træde til. ’’Det vi gerne vil opnå med projektet, er at få eleverne til at føle sig tryggere på vej til og fra skole’’ kommer det fra Birger Villadsen, som er manager fra Cowi.

Eleverne skal blandt andet i biografen, for at se en film der handler om nogle drenge som kører ræs i deres biler. En dag går det galt, og en ung kvinde dør. Drengene kommer i retten, og folk prøver på at finde ud af, hvem der er skyld i den unge kvindes død. Filmen hedder Lev Stærkt, og skal påvirke de unge studerende, så de passer mere på i trafikken. Man skal passe på sig selv, og andre.  

Eleverne på de forskellige skoler, laver forskellige ting i trafikugen. 10. Klasses eleverne på erhvervsskolen, står for journalistik. HTX skal finde ideer, som kan gøre vejene mere sikre. De får besøg af nogle ingeniører, som skal hjælpe dem. Nede på 10. Klasse Øresund, skal de lave nogle kampanger. Vi ved desværre ikke hvad HG og HHX skal lave i denne uge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar